Gårdbutikken - alverdens bærprodukter
Ømosebær er en familievirksomhed, hvor to generationer tager hånd om din gode oplevelse når du plukker bær; med venner familie og dig selv.
Vi byder velkommen i naturskønne omgivelser, hvor der er mulighed for at nyde madpakken, hygge på legepladsen eller besøge gårdbutikken som hver dag tilbyder friskplukkede bær og mange spændende andre produkter.
Vi har blåbær, jordbær, stikkelsbær, solbær, røde og hvide ribs, brombær, ærter og hindbær til pluk-selv i løbet af sæsonen, men de enkelte bær afhænger naturligvis af tidspunktet på året, så tjek altid facebook eller kontakt os, hvis der er bestemte bær, du ønsker at plukke.
Priser for pluk selv bær:
Prisen for 'pluk selv bær' er 40 kr. pr. 1/2 kilo.
Dette gælder både blåbær, brombær, stikkelsbær og hindbær.
- Pluk selv jordbær: Se dagsprisen hos Ømosebær eller ring på 4092 5210
- Pluk selv solbær koster 40 kr. pr. kilo.
- Pluk selv ribs koster 40 kr. pr. kilo.
- Pluk selv ærter koster 60 kr. pr. kil0.
Alle bær kan desuden købes på frost, så længe lager haves.
Priser for pluk selv bær:
Prisen for 'pluk selv bær' er 40 kr. pr. 1/2 kilo.
Dette gælder både blåbær, brombær, stikkelsbær og hindbær.
- Pluk selv jordbær: Se dagsprisen hos Ømosebær eller ring på 4092 5210
- Pluk selv solbær koster 40 kr. pr. kilo.
- Pluk selv ribs koster 40 kr. pr. kilo.
- Pluk selv ærter koster 60 kr. pr. kil0.
Alle bær kan desuden købes på frost, så længe lager haves.

Gårdbutikken
I Ømosebærs gårdbutik har vi forsøgt at samle så mange forskellige bærrelaterede produkter som overhovedet muligt, så din indre bærentusiast kan slippes løs.Du finder både de klassiske produkter som saft og marmelade med alle vores bær, til specialprodukter, som øl, eddiker og vin med bær. Vi forsøger så vidt muligt at få lavet produkterne af vores egne bær.
Vi forsøger i så høj grad som muligt at sælge lokale produkter, men i de tilfælde hvor produkterne ikke produceres lokalt, ser vi efter danske eller skandinaviske producenter, så kvaliteten på varerne er så høj som mulig.
Gårdbutikken er også din mulighed for at få friske danske bær af høj kvalitet, når du ikke har tid til at plukke selv. Hver dag er der sæsonens bær plukkede i butikken, og med tunnellerne bliver både jordbær- og hindbærsæsonen ekstra lang. Skal du spare ekstra tid, kan du bestille jordbærrene i vores webshop, så de står pakket klar til dig. Det gælder også hvis du ønsker at købe større mængder plukkede bær. Ellers er du også velkommen til at ringe til os på 40925210.
Faciliteter for hele familien
Hos Ømosebær vil vi gerne give hele familien en god oplevelse og har derfor en naturlegeplads, som bliver udvidet år for år. I 2020 bliver der tilføjet en minitraktorbane, som de yngste kan muntre sig på, efter, eller mens, der plukkes bær.Vi har også et stort udendørs caféområde, hvor man er meget velkommen til at nyde sin medbragte mad eller kaffe og kage fra Ømosebær.
Man er altid velkommen til at kontakte os, hvis man er interesseret i at afholde et arrangement hos os - både bare faciliteterne eller kaffe/kage til et større selskab.
Vi tilbyder også rundvisninger og åbner gerne uden for den normale åbningstid for private arrangementer.
Hvordan gør man?
- Ved ankomst til Ømosebær henvender du dig i gårdbutikken.- Her bliver dine medbragte skåle eller kurve vejet, og du får dit eget sted at plukke i kulturen.
- Når du er færdig med at plukke, returnerer du til gårdbutikken for betaling.
- Hunde er ikke tilladte i plantagen.
Jordbærsæson
- Husk at booke tid til at plukke jordbær - følg linket på forsiden. Linket er kun aktivt i jordbærsæsonen.- Ved ankomst går du ud til den mark du har booket tid til - friland eller tunnel. Er du i tvivl, kan du altid henvende dig i gårdbutikken.
- I marken bliver dine medbragte skåle vejet i boden og du bliver vist til din jordbær- eller hindbærrække.
- Når du er færdig med at plukke jordbær eller hindbær bliver din skål vejet i boden igen. Her afregnes også.
- Du er meget velkommen til at aflægge et besøg i gårdbutikken inden du kører hjem.
- Hunde er ikke tilladte i plantagen.
Har du spørgsmål?
Vi står altid klar til at rådgive og fortælle om de enkelte bærtyper og -sorter, og vil hellere end gerne vise rundt i plantagen, uanset om det er enkeltpersoner eller større grupper. Påtænker man at besøge Ømosebær i en større gruppe, kan man med fordel kontakte os på forhånd og aftale med rundvisning. Det er desuden også muligt for en større gruppe at besøge Ømosebær uden for åbningstid, men efter aftale.Er du eller din virksomhed interesseret i at lave et personalearrangement hos os, er I meget velkomne til at tage kontakt.
