
Flair
Giver jordbær fra midt maj.Flair er det tidligste jordbær, der kan dyrkes i Danmark. Det egner sig særlig godt til tunneller, da planten har meget lidt bladvækst, og der derfor er god plads til at jordbærrene kan blive store og flotte.
Flair sætter også enormt store jordbær, med en sød og mild smag, som egner sig godt til sæsonens første jordbær, hvor man gerne vil spise jordbærrene friske og med mælk på. Flair har en flot rød farve og en blank overflade som også egner sig godt til dekorationsjordbær. Plantens sidste bær er lidt mindre, men holder formens flot og de er derfor særligt gode som frysejordbær til hele vinteren.

Dahli
Giver jordbær fra slut maj.Dahli er den anden sort, som giver jordbær i tunnellerne. Dahli er en meget produktiv jordbærplante, der giver store bær, så der er mange jordbær at plukke per meter for selvplukkere.
Dahli er et velsmagende jordbær med en klar rød farve, som er indbegrebet af dansk sommer. Dahli dyrket i tunnel kommer lidt tidligere end frilandsjordbær, og giver rig mulighed for at jordbærsæsonen kan forlænges for jordbærelskeren. Dahli egner sig også til at fryse, ikke mindst fordi det er et hurtigt jordbær at plukke.

Sonsation
Giver jordbær fra midt juni.Sonsation er et klassisk midt-sæson jordbær. Sonsation dyrkes i tunnel for at sikre jordbærrene mod regn, da sorten kommer samtidig med frilandsjordbærrene. Det er derfor også muligt at plukke jordbær i tabletopsystemet hele sommeren igennem.
Sonsation er et velsmagende jordbær, hvor solen rigtig kan smages. Sonsation er et flot formet jordbær, og egner sig til frysning, når sæsonens sidste bær skal høstes af.