Lagkagebunde:
Ingredienser:
- 4 æg
- 160 g. sukker
- 1 spsk. vand
- 1/2 vaniljestang
- 1 knivspids salt
- 75 g. hvedemel
- 75 g. kartoffelmel
- 1 tsk. bagepulver
Fremgangsmåde:
- Æggene deles i blommer og hvider. Hviderne piskes stive med salt.
- Æggeblommerne piskes med sukker og vand.
- Kornene fra vaniljestangen, bagepulver, hvedemel og kartoffelmel vendes i æggeblommemassen.
- Æggehviderne vendes forsigtigt i.
- Kagen bages i 25 min. ved 175 grader.
Hyldeblomstmousse:
Ingredienser:
- 4 husblas
- 2 past. hele æg
- 125 g. sukker
- 1,5 dl. hyldeblomstsaft
- 2,5 dl. fløde
Fremgangsmåde:
- Læg husblas i koldt vand i en halv time.
- Sukker og æg piskes meget stift.
- Hyldeblomstsaften varmes let og husblassen røres i.
- Hyldeblomstsaften røres forsigtigt i æggemassen.
- Massen stilles i køleskabet natten over, dækket af film.
- Pisk fløden stiv, pisk hyldeblomstmassen og pisk fløden i.
Solbærsylt:
Ingredienser:
- 500 g. solbær
- 4 spsk. sukker
- 1 dl. vand
Fremgangsmåde:
- Solbær, sukker og vand bringes i kog og koges 10 min.
- Solbærmassen blendes og stilles på køl.
Solbærsmørcreme:
Ingredienser:
- 200 g. smør
- 250 g. flormelis
- Halvdelen af solbærsylten
Fremgangsmåde:
- Smør og flormelis piskes – solbærsylten tilsættes efterhånden.
- Det kan være nødvendigt at tilsætte mere flormelis for en fastere konsistens.
Samling af kagen:
Fremgangsmåde:
- Lagkagebunden deles i tre eller fire lag, alt efter tykkelsen.
- Den nederste bund placeres på serveringsfadet og smøres med et tyndt lag solbærsylt. Herefter smøres hyldeblomstmousse ovenpå og den næste bund placeres ovenpå.
- Dette gentages med de resterende bunde og opbygningen afsluttes med en bund.
- Kagen smøres op med smørcremen og pyntes efter smag.