4 pers.
Ingredienser:
- 150 g. mørk chokolade
- 4-5 balloner
- 250 g. stikkelsbær
- 1/2 dl. vand
- 125 g. sukker
- 5 blade husblas
- 2 1/2 dl. fløde
- Rød skovsyre til pynt
Fremgangsmåde:
- Smelt chokoladen over vandbad.
- Pust ballonerne op til bunden af ballonerne får den ønskede skål størrelse (ikke særligt store).
- Tag chokoladen af varmen og lad den køle en smule.
- Dyb forsigtigt ballonerne i chokoladen. Undgå at de kommer til at røre den varme metal (så kan de springe – og det er ikke sjovt!)
- Stil de chokoladesmurte balloner i køleskabet på et stykke bagepapir.
- Læg husblassen i blød i koldt vand i 20 min.
- Kog stikkelsbærrene med vandet til bærrene brister.
- Tilsæt sukkeret og kog yderligere et par minutter.
- TIlsæt husblassen og rør den ud i bærrene.
- Lad bærrene svale, mens fløden piskes til skum.
- Rør forsigtigt flødeskummet i bærrene.
- Lad moussen stive i køleskabet mindst 3 timer.
- Pisk den faste mousse kort med en elpisker og fordel fine mousseportioner i chokoladeskallerne, som er befriet for ballonerne inden moussen tilføres.
- Pynt evt. med rød skovsyre og opbevar på køl indtil servering.